Erik IV. Plogpenning [17413]

  Generelle notater:

Erik Valdemarsøn, kaldet Plovpenning, som allerede i en alder af 16 år var blevet kronet. Han var 25 år da Valdemar Sejr døde, og han blev Danmarks konge.
Han var en varmblodig og stridbar ung mand, og nidkær over sin magt.
Erik Plovpenning brød Valdemarernes gode samarbejde med kirken og der opstod kraftig modsætningsforhold til biskop Niels Stigsen Hvide i Roskilde, og Jacob Erlandsen i Lund. Nu var Hvide ættens fjendskab mod kongen en kendsgerning.
Tilmed levede han i ufred med sine brødre, navnlig med Abel.
Der var flere krigshandlinger mellem de to brødre, efterhånden befandt Danmark sig i en tilstand af rent anarki.

I en pause i borgerkrigen indførte kong Erik den upopulære plovskat, der gav ham tilnavnet Plovpenning.
I året 1250 opstod der igen ufred mellem brødrene, og Erik blev taget til fange og ført til en båd på Slien, hvor en af Abels mænd, Lave Gudmundsøn, halshuggede kong Erik.

  Hendelser

• Tittel: Konge: Danmark.

Erik giftet seg med Jutta av Sachsen [17414] [MRIN: 6202], datter av Albrecht I. av Sachsen [17415] og Agnes av Østerrike [17416], i 1239. (Jutta av Sachsen [17414] ble født ca. 1223 og døde i 1267.)